Foreningens formål

Vi arbejder for at udbrede kendskabet til den forskning, der kan pege på muligheder for bedre behandling med hormoner, herunder bioidentiske hormoner. Bioidentiske hormoner har vist sig at have en gavnlig virkning på en lang række sygdomme og med en meget positiv bivirkningsprofil. Der er hovedsageligt tale om forskning, der er foretaget i udlandet, og foreningen vil arbejde for at gøre denne forskning kendt i Danmark.

Vi ønsker også at fremme forskningen i Danmark. Foreningen vil arbejde for, at der påbegyndes forskningsprojekter i samarbejde med læger, patientforeninger og universitetshospitaler.

Forskningen viser, at bioidentiske hormoner på en række områder udgør en mulighed for behandling uden bivirkninger i modsætning til megen gængs medicin. Foreningen ønsker at udbrede kendskabet til denne mulighed både hos læger og behandlere, og også hos politikere og andre beslutningstagere. Bioidentiske hormoner udgør en mulighed for at nedbringe antallet af bivirkninger i den lægelige behandling, og de giver en mulighed for at forebygge sygdomme - en mulighed, som bør tænkes ind i og prioriteres i sundhedsvæsenet generelt.

Se også foreningens formålsparagraf i vedtægterne.