Vil du være med til at nedbringe antallet af bivirkninger i sundhedsvæsnet - og styrke arbejdet med at forebygge alvorlige sygdomme som blodpropper, leddegigt og sklerose? Forskningen viser, at det er muligt, men kendskabet til den videnskabelige evidens på området er meget lav i det danske sundhedsvæsen. Vi arbejder på at udbrede forskningsresultaterne og få ændret behandlingerne, hvor det er dokumenteret, at man kan opnå store fordele for patienterne. Disse oversete resultater findes først og fremmest inden for de hormoner, der er magen til kroppens egne.

Læs mere: Hvad er "naturlige" hormoner?

OBS: Generalforsamling den 4. maj 2015 - se indkaldelse her.

 

FOKUSPUNKT: OVERGANGSALDER


Grafik: "Naturlig hormonterapi", Forlaget Vingholm, 2014

Risikoen ved 3 forskellige typer hormonbehandling blev undersøgt i det franske E3N-studie. Det omfatter 80.000 kvinder, som blev fulgt gennem 18 år.
Type 3 var østrogen sammen med et syntetisk progestin til beskyttelse af livmoderen - den gav 69% øget risiko for brystkræft.
Type 2 var østrogen alene, nærmere bestemt østradiol - den gav 29% øget risiko for brystkræft. Type 1 var østrogen sammen med naturligt progesteron (P4). Den gav 0% øget risiko for brystkræft.

Hvilken af de 3 typer vil du gætte på, at danske kvinder IKKE kan få? Hvis du gættede på type 1, har du helt ret. Danske kvinder får ikke tilbudt den type behandling, som har vist 0% risiko. Kun de to andre. Se mere forskning under Fokuspunkt Overgangsalder.


FOKUSPUNKT:
STOP HORMONFORVEKSLINGEN

Stoffer som ethinyl-estradiol og medroxy-progesteron-acetat kaldes rask væk for "kvindelige kønshormoner", selv om de ikke er det. Kvindekroppen har aldrig produceret disse stoffer - den producerer estradiol (E2) og progesteron (P4), som er andre stoffer med andre virkemåder. Denne sammenblanding må høre op. Se mere under Fokuspunkt Stop hormonforvekslingen

 

   

NYHEDER
FOKUSPUNKTER
FORSKNING