Aktuel forskning
- se også vores fokuspunkter og
nyheder
Østriol og progesteron mod sklerose
Erfaringerne viser, at i de sidste 3 måneder af en graviditet
forbedres symptomerne ved Multipel Sklerose ofte markant, og på
dette tidspunkt er niveauerne af østriol og progesteron særligt
høje. Det har fået forskerne til at afprøve, om disse to naturlige
hormoner har en generelt positiv effekt på sygdommen. De foreløbige
forsøg tyder på det. Et pilotprojekt i 2002 viste markante
forbedringer af Multipel Sklerose ved tilførsel af østriol og
progesteron.

Efter
6 måneder med østriol var omfanget af læsioner i hjernen faldet med
82%. Derefter stoppede behandlingen, og læsionerne vendte tilbage.
Derefter blev der givet østriol og progesteron, og i løbet af 4
måneder var læsionerne reduceret med 88%. Omfanget af ny
sygdomsaktivitet faldt tilsvarende. Der var ingen bivirkninger.
Kilde: Annals of Neurology, 2002. (Grafik gengivet
med tilladelse fra "Naturlig hormonterapi - du har et valg."
Vingholm, 2014.)
Se forsøget på
PubMed
Hent forsøget som
pdf-fil.
|
KEEPS
Kronos Early Estrogen Prevention Study
KEEPS skulle give svar på spørgsmålene:
Beskytter hormonterapi mod åreforkalkning hos kvinder, der for
nyligt var holdt op med at have menstruation - og er naturligt
østradiol givet transdermalt (via huden) lige så sikkert eller mere
sikkert end oral østrogen?
Studiet foregik over 4 år og involverede 728 sunde kvinder.
Gennemsnitsalderen var 52,7 år og der måtte ikke være gået mere end
3 år siden den sidste menstruation.
Kvinderne måtte ikke lide af hjerte/karproblemer, højt blodtryk
eller højt kolesterolniveau eller være overvægtige.
De blev fordelt i 3 grupper: 1 gruppe fik syntetisk, oral østrogen
og bioidentisk progesteron, 1 gruppe fik transdermal bioidentisk
østradiol og bioidentisk progesteron og 1 gruppe fik placebo.
Studiet begyndte i 2005 og blev afsluttet i marts 2012.
Progesteron blev givet cyklisk i form af pillerne Prometrium®, 200
mg 12 dage om måneden .
Studiet fokuserede på markører for hjertesygdom og åreforkalkning,
hvor der var svage positive virkninger, men kvinderne havde heller
ikke problemer, da studiet startede. Der var ingen negative
virkninger eller bivirkninger af behandlingen, ingen øget risiko for
blodpropper eller stigning i blodtrykket.
KEEPS studiet valgte at give bioidentisk progesteron af flere
grunde. De skriver bl.a. i begrundelsen for at vælge progesteron:
"Den videnskabelige evidens fra observationsstudier viser, at
syntetiske progestiner, herunder medroxy-progesteron-acetat (MPA),
kan føre til en forringelse af de kognitive færdigheder og øget
reduktion af tænkeevnen. Samtidig leverer forskningen stigende
evidens for, at MPA blokerer for østrogens neurobeskyttende
egenskaber og ikke kan beskytte mod nerveinfektioner. Modsat viser
naturligt progesteron potentielt gavnlige effekter på neurologiske
sygdomme og kognitive evner.
... Prometrium® (naturligt progesteron) har ikke været sat i forbindelse med negative
virkninger i forbindelse med hjertesygdom, fedtomsætning eller
venøse blodpropper og findes i en mikroniseret form, som øger
optagelsen."
Hent beskrivelsen af forsøget som
pdf-fil
 |